Ny butik i Aalborg

Skrevet d. 24.08.2011 kl. 11:59

PRESSEMEDDELELSE

HURUP MØBELFABRIK A/S

 

MØBELBUTIK RYKKER I NYE LOKALER I AALBORG

Hurup Møbelfabrik flytter i nye butikslokaler i Aalborg - og markerer samtidig indledningen på en helt ny offensiv markedsstrategi

Møbelbranchens frække dreng, Hurup Møbelfabrik, flytter sin butik til nyrenoverede lokaler i Aalborg. Den nye butik åbner på Stenbukken 1A. Her er håndværkere i øjeblikket er i færd med at istandsætte den godt 900 kvm store butik. Den nye butik i Aalborg markerer samtidig nyt koncept for Hurup Møbelfabrik, der fremover får nyt fokus på blandt andet produktudvikling.

Vi er stadig unikke som møbelfabrik, der uden fordyrende mellemled sælger vores møbler direkte til kunderne fra vores egne butikker - og fra vores webshop. På den måde sikrer vi kunderne kvalitet til den bedste pris, siger kædechef Thomas Christensen, kædechef i Hurup Møbelfabrik A/S.

Men med den nye butik i Aalborg som forløber videreudvikler Hurup Møbelfabrik nu konceptet. Hurup har stadig møbler til stuen i form af sofaer og polstermøbler som absolut kernekompetence. Fremover tilbyder Hurup nu også øvrige møbler og accessories til stuen i form af sofaborde, tæpper og puder. Samtidig lanceres et nyt og moderne butiksindretningskoncept, hvor kunderne kan hente masser af inspiration og rådgivning i det udvidede produktsortiment.

Vores fokus er stadig kun på møbler og indretning af stuen. Det betyder, at vores medarbejdere, der alle er efteruddannet på vores fabrik, kan give faglig kompetent rådgivning. De ved rigtig meget om vores kerneydelse - i stedet for at vide lidt om en masse, siger Thomas Christensen.

Hurup Møbelfabrik var også selv forløber i møbelbranchen, da virksomheden i 2002 åbnede sit første lagerudsalg - og dermed valgte at sælge direkte til kunderne. I stedet for at lade dem gå gennem møbelhandlere - og dermed fordyrende mellemled. En strategi der blev mødt med stormvejr i branchen og betød, at samtlige forhandlere opsagde samarbejdet med fabrikken. I dag er Hurup i stedet etableret med ti butikker, og udover den nye butik i Aalborg er fabrikken på vej med nyåbninger i Esbjerg og Hillerød.

Vores force er den kvalitet, vi har oparbejdet gennem knowhow efter mere end 50 år med egenproduktion i Danmark. Vi er rundet af godt håndværk, og vores setup betyder, at vi kan levere møbler produceret i Danmark til favorable priser. Et koncept, der matcher markedet, hvor kunderne i dag efterspørger design og value for money, og et koncept, som vi glæder os til at bygge videre på, siger Thomas Christensen.

Hurup Møbelfabrik forventer, at den nye butik står klar til åbning den 3. september

 

For yderligere information kontakt:

Kædechef Thomas Christensen, Hurup Møbelfabrik, tlf. 52172060

Tilbage til nyhedsoversigten