Vælg det rigtige læder til din sofa eller lænestol

Inden du kan sætte dig i ro og mag i din nye Hurup sofa, har skindet gennemgået en lang og omhyggelig proces, siden koen gik og græssede på marken. Læder er resultatet af (konserverede) og garvede skind og huder. Skind får man fra små dyr og huder fra store dyr. Til møbellæder anvendes huder fra store dyr, f.eks. ko og oksel og det er altid et biprodukt fra kødproduktionen. Garveriets opgave er at udvælge velegnede råvarer til deres produktion og forædle råhuden til et stærkt og godt møbellæder. Disse råhuder har altid været anset for en meget høj klasse, eftersom kvæget lever i et omvekslende klima og desuden vokser op under kontrollerede former, hvilket minimerer fremkomsten af pigtrådsar, gødningsskjolder, hudsygdomme mm. Af de bedste huder laver man det fineste læder.

Lædertyper

Anilin

Anilinlæder, er det tætteste, det er muligt at komme det "rå" naturlige læder. 
Da denne lædertype er uden egentlig overfladebeskyttelse og man ingen mulighed har for at skjule eventuelle "defekter" i det færdige læder, anvendes der til denne lædertype huder af den højeste sortering, dvs. huder med få skader eller naturlige ar.
Anilinlæder er "handske" blød, meget behagelig at sidde på og føles stort set aldrig hverken koldt eller varmt. 
Til gengæld er anilinlæder også noget mere sårbart overfor brugspåvirkninger. 
Pletter efter spildte væsker, fedtstof m.v. lader sig undertiden kun vanskeligt fjerne.
 Anilinlæder vil med tiden, afhængigt af den valgte farve, få en noget kraftigere patina end de fleste andre lædertyper, specielt på de flader, der påvirkes kraftigst under brugen.
Denne lædertype anbefales, hvis der alene lægges vægt på at læderet skal være behageligt at bruge og hvor det praktiske ikke spiller nogen væsentlig rolle.

Semianilin

Semianilin er læder der har fået en let overfladebehandling og derved er blevet mere modstandsdygtigt overfor påvirkninger i brugen. "Prisen" for denne beskyttelse af læderet, er læderet bliver en smule mindre behageligt i brug og at overfladen kan virke lidt mere "kunstig" at se på. 
I praksis betyder overfladebehandlingen at man har lidt "mere tid " til at fjerne spildte væsker og lignende fra læderets overflade inden det begynder at trænge ind i overfladen og give pletter eller skjolder.
 Ændringer i læderets udseende vil også være svagere for denne lædertype end for anilinlæder. 
Semianilinlæder anbefales, hvor der lægges vægt på at få et rimeligt praktisk læder, uden at give afkald på læderets bløde og behagelige egenskaber.

Dækfarvet læder

Dækfarvet læder er læder der har fået en noget kraftigere overfladebeskyttelse, typisk med læderlak, hvilket også giver et særdeles praktisk læder, der kan stå for lidt af hvert. 
Den kraftigere behandling gør også læderet noget stivere og mere kunstigt at se og føle på. 
Farvningen lukker, helt eller delvist, læderets overflade og gør det noget mindre behageligt i brug.
 Læderet vil derfor heller ikke forandre sig særligt meget i brug.
 Til gengæld er møbler med denne lædertype meget praktisk i brug og kan derfor anbefales, hvor de praktiske egenskaber er vigtigst og de "komfortable" egenskaber mindre vigtige.

Derudover kan læder også hedde spalt læder

Den bedste kvalitet er narvlæderet, som er det øverste hudlag på dyret. Der bliver kun brugt Narv læder til Hurup sofaer og lænestole!

Dårligst er spaltlæderet, der er den del af huden, der vender ind mod kroppen. 
Spaltlæderet er altså kødsiden af huden. Nogle mener at spaltlæder kan betegnes som ægte læder, og stort set har samme holdbarhed og styrke som det øverste lag. Det mener vi ikke hos Hurup! Spaltlæder er af noget dårligere kvalitet og overfladen er meget behandlet og printet så det ligner naturlig narv læder. Vor holdning er at man lige så godt kan købe kunst læder som spalt læder.

De fleste læderkvaliteter har fået en eller anden form for overfladebeskyttelse. Når møblerne tages i brug, tilføres kropsfedt fra vores hænder og nakke. Hvis man ikke regelmæssigt rengør og beskytter ved hjælp af imprægnering og creme, læderet igen, opløser kropsfedtet langsomt al overfladebeskyttelse. Uden denne beskyttelse trænger fedtet ind i læderet og danner store mørke fedtpletter eller forårsager affarvning.

Vær omhyggelig med regelmæssig rens, creme og imprægnering. Det er dig der bestemmer hvor længe møblerne skal holde og hvor længe de skal beholde komforten og sit elegante udseende.

Hvilket læder skal jeg vælge?

Øjet, hånden og prisen afgør ofte hvilke læder vi vælger til vores nye sofa, men hvor og hvordan vi påtænker at anvende den er af større betydning. Eksempelvis i et miljø foran fjernsynet hvor børn og husdyr ofte både drikker og spiser, bør man være opmærksom på, at et lyst anilinlæder kan blive både plettet og få meget patinering. Semianilin eller dækfarvet klarer dette udsatte miljø bedre, men så mister man selvfølgelig en del af komforten i sammenligning med anilinlæder eller en god semianilin læder.

Eksempler på naturmærker på ægte læder:

 

Ringorm

Ligner en skjold og er forårsaget af en svampeinfektion hos det levende dyr. Har ingen betydning for holdbarheden.

 

Gødningsskader

Ru eller åben struktur forårsaget af gødning, der har ætset huden på det levende dyr. Kan medføre nedsat styrke og må derfor ikke bruges på steder, der er udsat for slid.

 

Insektbid

Små runde mærker eller huller
i læderet. Har ingen betydning for holdbarheden.

 

Nakkerynker

Er grov overfladestruktur
opstået hos det levende dyr. 
Har ingen betydning for holdbarheden

 

Lægte sår

Er oftest forårsaget af rifter fra
pigtråd, torne eller slagsmål.
Har ingen betydning for holdbarheden.